Kollektion: OM OS
Velkommen til Milles Heaven!
Milles Heaven ligger på gården Lindely, i den lille landsby; Enslev, nord for Randers. Virksomheden drives af mor og datter; Lonnie Würtz Jensen og Emilie Würtz Jensen.
Herfra driver vi vores anderledes Blomster- & Livsstilsbutik. Vi bestræber os på at drive det så bæredygtigt som muligt. Vi bruger blomster og grønt fra haven, og supplerer med indkøbte blomster fra vores fantastiske leverandør i vinterhalvåret.
Blomsterværkstedet og gårdbutikken ligger i en af længerne på gården. Åbningstiderne kan du se på forsiden og på de sociale medier. Her kan du også følge med i vores liv, her på gården, og hvad vi har af buketter, mv lige nu.
Hele sommerhalvåret er vi stolte blomsterbønder, og laver blomster til bryllupper over hele landet. Det er vilde blomsterarrangementer med blomster fra den omkringliggende natur og fra haven. Vi kommer også gerne ud og styler jeres bryllup eller fest. Vi udlejer desuden vintage service mv.
Året rundt laver vi events og luksusmarkeder på vores gård “Lindely”. Kom ud og få små og store oplevelser overalt i haven, skoven og ikke mindst hos de skønne udstillere og i Café Driverhuset. Her serverer vi hjemmelavet kagetapas til alle events og markeder.
Vi sætter en stor ære i at lave levende og naturligt sorgbinderi. I sommerhalvåret bruger vi selvfølgelig blomster fra have og natur. Men vi bestiller også blomster hjem, hvis det ønskes.
Kontakt os: Milles Heaven, Kondrupvej 6, Enslev, 8983 Gjerlev J, 41500509, info@millesheaven.dk